Husker du Josephine
MATHIAS KOMMER UD PÅ GADEN. REGNEN VÆLTER STADIG
NED. HAN KIGGER SIG OMKRING OG LØBER NED AD VEJEN.
PÅ ET HJØRNE STOPPER HAN FOR AT FÅ VEJRET. DER STÅR
MANDEN.
– HVIS DU HUSKER JOSEPHINE, SÅ KOM, HVOR ROSEN
BLOMSTRER PÅ FREDAG AFTEN KL. 8.
MATHIAS VIL TIL AT SIGE NOGET, MEN MANDEN FORSVINDER
NED I EN GYDE.
MATHIAS RÅBER EFTER MANDEN.
– JOSEPHINE ER DØD.
DER KOMMER INTET SVAR.
MATHIAS STÅR TILBAGE. TANKERNE FRA FORTIDEN BEGYNDER
AT FYLDE HANS HOVED.
Smeden kommer løbende ind. Han løber
hen tl betjenten Karl.
– Karl! Karl! Den er helt gal.
– Så må du lade være med at hore tl højre og
venstre!
– Nej for satan ikke det. Leonora er død!
– Hvad? Emils og Oles mor?
– Ja for helvede. Kender du andre der hedder
Leonora?
Karl klør sig i nakken.
– Nej nej. Hun er vel blevet kvalt i sin egen galde!
Albertine begynder at fægte med armene, og pege efter bilen.
– Det var Emil!
Smeden kigger på hende.
– Emil? Emil hvem?
– Leonoras dreng! Hvad gør vi?
Albertine smider varerne op i kurven på rollatoren, hiver op i kjolen og begynder efter bedste evne at løbe. Hun har åbenbart glemt alt om regnen.
Smeden råber efter hende.
– Hvad render du for? Hvor fanden skal du hen?
– Hjem og låse døren!